Kunst der spreder glæde i hverdagen

Når jeg maler, så bestemmer kreativiteten - hvis jeg har en plan, holder den sjældent, for jeg lader mig rive med - jeg følger det, der opstår. Det er kreativ frihed - og det er det, der føles ægte for mig.

Når jeg maler, er det for min egen skyld - det gør mig glad, det giver mig ro, det giver mig endnu mere inspiration - og når det så viser sig, at nogen har lyst til at hænge et af malerierne i deres eget hjem, så bliver jeg så hamrende stolt.

Jeg tænker ofte på, at mine farverige billeder hænger og spreder glæde i hjem over hele Danmark - det gør mig simpelthen bare så glad.